Identitet undersøgt gennem masker
Bidragyderen forbindes ofte med værker, der tydeligt forholder sig til sociale skel og politiske spørgsmål. Hendes kunst kan være direkte i sit blik på samfundet, men et maskeprojekt åbner for en anden tilgang. Her bliver fokus rettet mod identitetens bestanddele: de forhold, erfaringer og forestillinger, der er med til at forme, hvem et menneske opleves som. Masken gør det muligt at stille spørgsmål ved forholdet mellem det synlige og det personlige. Ansigtet forbindes ofte med genkendelse og med en idé om, at man kan aflæse et menneskes karakter gennem dets udtryk. Når ansigtet dækkes eller ændres, bliver denne forventning usikker. Beskueren må overveje, hvad der egentlig skaber indtrykket af en bestemt person: udseendet, historien bag eller den måde, andre ser vedkommende på. Projektet handler derfor ikke blot om at skjule en identitet. Det undersøger også, hvordan identitet kan bygges op, ændres og opfattes forskelligt alt efter sammenhængen. Masken bliver et kunstnerisk redskab, der gør disse spørgsmål konkrete uden at give ét enkelt svar.
En anden side af bidragyderens kunst
Når bidragyderens arbejde omtales som politisk og klassebevidst, kan det være nærliggende at forvente en tydelig samfundskommentar. Maskeprojektet viser imidlertid en mere undersøgende side af hendes praksis. I stedet for først og fremmest at pege på bestemte sociale forhold retter værket opmærksomheden mod, hvordan mennesker bliver til som personer i andres blik og i deres egne forestillinger. Det betyder ikke, at projektet er uden forbindelse til samfundet. Synet på identitet hænger også sammen med normer og forventninger til, hvordan mennesker bør se ud og opføre sig. Men undersøgelsen virker gennem tvivl og refleksion snarere end gennem en entydig politisk påstand. Masken får os til at lægge mærke til, hvor hurtigt vi forsøger at aflæse andre, og hvor usikkert et sådant indtryk kan være. Projektet kan dermed ses som en afsøgning af de forhold, der konstituerer identitet. Det giver plads til flere fortolkninger og viser, at bidragyderens kunst ikke kun arbejder med direkte politiske udsagn. Den kan også undersøge mere grundlæggende spørgsmål om selvforståelse, fremtoning og mødet mellem den enkelte og omverdenen.