Forfatterens spørgsmål til bidragyderen
I denne samtale bliver skuespilleren bidragyderen bedt om at forholde sig til en række spørgsmål og emner, der spænder bredt. Et af dem handler om tennis og den schweiziske spiller bidragyderen. De tilsyneladende forskellige nedslag åbner for et indblik i, hvordan inspiration kan komme fra mange steder og ikke kun fra scenekunst eller andre kunstneriske discipliner.
Spørgsmålene fungerer som en ramme for at undersøge bidragyderens blik på nærvær og tidsfornemmelse. Det er temaer, der kan være centrale i skuespillet: En scene udspiller sig i et bestemt øjeblik, men arbejdet med den kræver også opmærksomhed på rytme, pauser og det, der opstår mellem replikkerne. Samtalen giver plads til at se nærmere på, hvordan sådanne erfaringer kan forbindes med indtryk fra helt andre områder.
Når en kunstner bliver bedt om at reagere på konkrete spørgsmål, bliver arbejdsmetoder og associationer synlige på en anden måde end i en traditionel beskrivelse af et værk. Man får mulighed for at følge tankerne fra et emne til det næste og se, hvordan personlige interesser kan indgå i en kreativ proces. Det gør samtalen til et portræt af både et kunstnerisk blik og den bredde, som kan præge arbejdet med en rolle.
Forfatterens spørgsmål til bidragyderen
Den næste samtale følger en interviewstafet, hvor spørgsmålene gives videre fra en kunstner til en anden. Denne gang går stafetten til billedkunstneren bidragyderen. Interviewformen skaber en forbindelse mellem samtalerne, samtidig med at den enkelte kunstner får mulighed for at sætte ord på sin egen praksis og de valg, der former den.
Bidragyderens arbejde omfatter både tekst og skulpturelle objekter. De to udtryksformer kan læses som forskellige måder at undersøge idéer på: Teksten arbejder med ord, beskrivelser og sammenhænge, mens skulpturen gør tanker og materialer nærværende i en fysisk form. Samtalen peger dermed på en praksis, hvor kunstneren bevæger sig mellem flere medier frem for at holde sig til én bestemt arbejdsform.
Et interview om kunstnerisk praksis kan også belyse, hvordan forskellige dele af arbejdet hænger sammen. Udviklingen af et objekt og arbejdet med tekst kan give anledning til forskellige spørgsmål, men begge dele kræver valg om form, indhold og præsentation. Når spørgsmålene kommer fra en anden kunstner, kan dialogen desuden åbne for refleksion over processer, som ellers let forbliver usagte. Samlet giver samtalen et indblik i, hvordan en billedkunstner kan kombinere skriftlig undersøgelse med arbejdet i rum og materiale.