Susan Sontag spørgsmålene / Kasper Hesselbjerg

Stafetten vandrer videre ud i verden, og denne gang er det Jørgen Carlo Larsen der har givet den videre til Kasper Hesselbjerg i form af et interview. Kasper Hesselbjergs praksis er karakteriseret ved både tekstproduktion og fremstilling af skulpturobjekter. Desuden driver han det lille forlag emancipa(t/ss)ionsfrugten.

ihaab1I håb om assimilation

JC: Du har på et tidspunkt i et interview , på artistoftheweek.dk udtalt under spørgsmålet om hvad der har begejstret dig kunstnerisk, at Carl Nielsens 5 symfoni, som du havde hørt til en koncert, havde rørt dig dybt. Jeg kan forestille mig, at sådan en oplevelse, når du står på værkstedet, muligvis kan påvirke dit arbejde i en eller anden retning. Susan Sontag skriver om den store rolle en udefrakommende forstyrrelse kan spille. Kan Carl Nielsens 5 symfoni i så tilfælde være en udefra kommende forstyrrelse ?

KH: Min positive udlægning af forstyrrelse i arbejdsmæssig henseende, og vel sådan set også i andre henseender, må have at gøre med et før og et efter. At jeg gør det, som jeg var i gang med, på en anden måde, når jeg vender tilbage efter forstyrrelsen.
Jeg leder efter de forstyrrelser, der bevæger mig. På jagt efter affekterne. Det der kan få betydning for min tænkning, mit selv og i sidste ende de valg, jeg kan foretage. Opstår sådan en begivenhed i mit liv kan dens effekt ikke begrænses til det arbejdsmæssige eller ikke arbejdsmæssige. Ofte synes jeg dog, at vigtige forstyrrelser tager tid at indoptage, hvilket gør at det er svært præcist at vide, hvordan det påvirker mit selv eller mit arbejde. Jeg kan ikke sige præcist hvilken rolle et stykke musik spiller i mit arbejde, men jeg ved at det gør noget ved mig, og det som musikken har gjort ved mig gælder også for mig, når jeg arbejder.

left
I håb om assimilation

JC: Når man ser på dine værker kan de umiddelbart virke som om de smyger sig udenom at have en bestemt stil. Susan S skriver at alle stilistiske valg er en slags forsøg på at fokusere vores opmærksomhed på noget (og ikke noget andet). Men når du sammensætter elementer i dine værker, som umiddelbart ikke fokuserer i en bestemt retning, peger du så ikke på flere fokuseringer i et værk ?

KH: Umiddelbart, det vil sige uafhængigt af Susan Sontag, forstår jeg stil som noget, der har med genkendelighed at gøre. Det har konnotationer til markedsføring og branding, og måske vigtigere, til et udefrakommende behov for kategorisering. Dén stil frem for denne stil. Så vi ved hvad der er på færde og slipper for tvivl og den slags ubehageligheder. Derudover kommer jeg til at tænke på dyrkelsen af det særlige subjekt, hvis unikke stil er en essentialistisk kvalitet. Hvis et værks kvalitet kommer fra et subjekts essens, så spiller originalitet pludselig en betydelig rolle, hvilket forekommer mig helt fjollet.
Forstået således kunne jeg ønske mig, at mine værker “smyger” sig udenom at have en bestemt stil. Det er centralt for mig at finde nye måder at være på.

Hvad Susan Sontag betegner stil har, som jeg læser det, med “a form of knowing”, “modes of being in the world” og “the principle of decision” at gøre. Ligeledes siger hun, at et kunstværk “embodies a principle of proceeding” og hver stil “embodies an epistemological decision”. Altså at der i et kunstværk ligger en forhandling af hvordan vi træffer valg (og ikke kun de konkrete valg, der netop er truffet), af måder vi ved noget på og af måder vi er i verden på. Nærmest et livssyn eller en personlig ideologi.

I denne henseende håber jeg, at elementerne, der udgør mine værker, danner et samlet fokus, forstået således, at de har en konsistent stil. Om det fokus kan man så måske sige, at det fremstår forvirret eller endda skizofrent, men når elementerne sammenstilles således, så er det fordi de forekommer mig, at være sammenstillede i mit liv.
Egentlig vil jeg mene, at jeg har haft min opmærksomhed rimelig klart rettet mod en bestemt tematik i en længere periode; hvordan tingene betyder noget, og hvad det så betyder for os. Det har for mig ikke kunne lade sig gøre, at behandle denne tematik tilstrækkelig grundigt ud fra et enkelt fokus, hvilket måske kan skyldes indtrykket af de “flere fokuseringer”?

01possibilities
Possibilities Passing Into The Regime Of The Real

JC: ”Den rolle vilkårligheden og det ubegrundede spiller i kunsten er aldrig blevet tilstrækkelig anerkendt” skriver Susan S. Vilkårligheden kan man vel godt formulere noget om, men ”det ubegrundede” er vel en lidt værre størrelse at formulere noget om ?

KH: Hvis noget beskyldes for at være ubegrundet er det ofte fordi det ikke finder sin begrundelse i sproget. Eller at begrundelsen ikke med succes lader sig gøre til sprog. Jeg tænker, at det har at gøre med, hvor vi søger begrundelserne, og hvad vi godtager som valide begrundelser. Måske findes de i omstændighederne, såsom hvad der er udsolgt eller i sæson. Eller i fornemmelserne og følelserne. Jeg tror det er svært at slippe for begrundelserne, altså foretage et rent ubegrundet valg. Der er altid omstændigheder. Det gode er, at de kan være på vores side.

03catalogue
Interior Light

04catalogueInterior Light

JC: Nydelse og indsigt (som er titlen på et værk fra 2010) består af en printer, margarine, cornflakes, chokolade mm. Materialer som de fleste mennesker har derhjemme. Og derved er der ikke ”noget særligt” i materialevalget. Her er ikke nogen grossist i kunstnerartikler ind over, eller andre fordyrende løsninger. Vi er langt fra ”de store museumskunstnere” som har domineret i 0’erne. Men tæt på en mere direkte kommunikation, materialemæssigt. Mere ”hverdagspoetisk” måske ?

KH: Hverdagen er uden tvivl central i mit arbejde. Det er den jeg befinder mig i. Det er den jeg har at rode med. Gøre ting i. Det er den, det hele bindes op på, forstået på den måde, at selv de mest fantastiske oplevelser, som vi måske ikke henfører til hverdagens regnskab, alligevel må forbindes til det, såfremt de skal have nogen betydning.
Dernæst er der masser af ting, der uundgåeligt er en del af min hverdag, og så er der ting jeg skal anstrenge mig mere for, at gøre til en del af min hverdag. Men i sidste ende hvad er der så andet end vores hverdag? En del af mit arbejde angår nok det at placere kunst og sådan nogle abstrakte størrelser i min profane hverdag. Der hvor den anvendes bedst.

18 AssimilationssystemFra Nydelse og Indsigt

JC: Du har arbejdet med processuel skulptur som: cornflakes der optager mælk, skulptur i frosne ærter osv. Men du har også støbt materialer af samme karakter, agurker og lignende, over i bronze. Hvad har været dine overvejelser ved den transformation ?

KH: Uh, ja – transformationerne. Mit egentlige “casestudy” var en chokoladekage og havde ikke noget med bronze eller afstøbninger at gøre. At flytte en form fra et materiale over i et andet er vel egentlig meget klassisk. Jeg kunne se formen på ny. Og det klassiske har nok altid interesseret mig. Jeg drømmer stadig om at lave en offentlig skulptur. Det ville være et fantastisk og produktivt benspænd for min praksis. Bronze skulle ifølge Alan Weismans “The World Without Us” være det, der bevares længst tid efter os. Romainesalaten, som skulpturen du omtaler blandt andet bestod af, blev slatten efter 20 minutter. Værket finder nok mere sine begrundelser i lysten end i overvejelserne.

fig2Fig. 2

fig6Fig. 6

JC: Selv den simpleste sansning er i sin helhed ubeskrivelig , skriver Susan Sontag videre. Alligevel fornemmer jeg i dine bøger, at du prøver at komme et stykke vej med netop at formulere sansningen. En vigtig del af en Kasper Hesselbjerg skulptur ?

KH: Jeg tænker sprog som et materiale. Et materiale jeg har følt mig nødsaget til at arbejde med. Jeg har ikke intentioner om at sætte sprog i stedet for sansning eller at levere en fyldestgørende beskrivelse af en konkret sansning. Det der har optaget mig er præmisserne for sansningen og dens betydning. Særligt hvordan sansning, som netop måske slet ikke lader sig formulere, hænger sammen med det intelligible i dannelsen af en oplevelsestilstand eller et objekts betydning. Sådanne overvejelser er nok gennemgribende i mit arbejde med skulpturer.

 

Kasper Hesselbjergs hjemmeside
Forlagets hjemmeside

Dette indlæg blev udgivet i Debatindlæg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar