Debatnyt 3: Samfundskritik, copyright og det brede publikum +Tema om Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Kunstdebatten.dk er efter et godt første år inde i en lettere forvandlingsfase, derfor har der været lidt stille i den sidste måned. Det er dog på høje tide at samle op på de debatter, der foregår rundt omkring og ikke mindst på Kunsten.nu.

Elisabeth Toubroe slår i dette indlæg til lyd for at kunsten har behov for mere og bedre formidling. For mange kunstnere er tilfredse med at blot blive anerkendte i kunstverdenen, men kunsten handler om vigtige ting, der angår borgerne. Derfor må kunstverdenen droppe sin sære skepsis over for formidling og sørge for at komme længere ud. Det var ikke alle enige i, fremgår det af den efterfølgende debat.

Måske er heller ikke Ida Meisling, Karen Johanne Bruhn og Marie Bruun Yde enige. I hvert fald mener de, at man undervurderer publikum, særligt i serien Kulturkøbing på DR2. Her fremstillede man Tumult-festivalen som uvedkommende for almindelige mennesker, men overså at festivalen netop bestræbte sig på at møde publikum, hvor de var, mener debattørerne. Læs indlægget her.

Matthias Borello klandrer kunstnerne for ikke at være samfundskritiske nok. Han ser meget lidt kritisk kunst, men meget kunst, der tror, at den er det. ”Og nej, det ville ikke være nok for mig at italesætte vore sansende kroppe, gense en kunstnerisk reference fra 60’erne og skabe et interaktivt værk, hvor folk kan få deres facebook-narcissisme bekræftet positivt. Og hvis jeg endelig rejste en kritik, var det nu nok ikke af kongehusets sexliv, eller manglende kvindelige repræsentationer i kunsthistorien” – som han skriver. Det afstedkom en længere debat, bl.a. med deltagelse af Kunstdebattens medredaktør, Bjørn Poulsen. Læs indlægget og debatten her.

David Hockneys iPad-værker har fået Asger Hunov til at overveje de problemstillinger, en digital kunst stiller os overfor i forhold til originalitet, ægthed og copyright. Der synes at være et paradoks, når Hockney både distribuerer disse værker i perfekte kopier og samtidig insisterer på sin copyright og forsøger at begrænse udbredelsen. Læs indlægget her.

Tema:Det Kgl. Danske Kunstakademi

Jeg er i hvert fald stødt på fem debatindlæg om Kunstakademiet og dets fremtid her i foråret. Der er sikkert mange flere endnu, og vi modtager gerne tips om debatter. Baggrunden er dels, at akademiet står i en dyb økonomisk krise, og dels, at kulturministeren har ændret ledelsesstrukturen sådan at rektor fremover kan ansættes af kulturministeren.

Det får Matthias Borello til at anklage kulturministeren for uansvarlighed. Han forudser i dette indlæg at akademiet fremover bliver udhulet i sine kerneværdier til fordel for et enøjet blik på økonomien. Og den radikale Uffe Elbæk går decideret imod sit partis støtte til det nye lovforslag, der er “fundamentalt forkert“.

Andre benytter lejligheden til at kritisere akademiet, dets studerende og deres selvforståelse. Jakob Levinsen ironiserer på sin JP-blog over hvordan de studerende på én gang anser sig som samfundskritiske, opfatter samfundskritik som noget venstreorienteret og bebrejder den borgerlige regering at den ikke har forståelse for det, men regerer ud fra en mere kulturkonservativ dagsorden. Det bliver så endnu mere paradoksalt når de studerende på kulturkonservativ vis henviser til akademiets stolte traditioner og bruger Dankvart Dreyers gravhøj fra 1842 som et symbol på deres kamp.

Erwin Neutsky-Wulff ironiserer også over denne dobbeltposition af samfundsomstyrtelse og samfundsbevarelse i et indlæg på Den Fri, og afslutter sit indlæg med følgende tvetydige salut: “Kunstakademier skal ikke beskæres. Kunstakademier skal brændes ned til grunden”.

Mens dette nok skal forstås som en provokatorisk spidsformulering hos Neutsky-Wulff, er det lige før kunstneren Camilla Brodersen mener det bogstaveligt. Under overskriften “Luk bare kunstakademiet – eleverne lærer jo ikke at male” (Politiken 3/3) plæderer hun for at de færdige kandidater fra akademiet ikke kan noget som helst, hverken et malerhåndværk eller noget andet relevant, og da hun tydeligvis definerer kunst som teknisk dygtigt maleri, betyder det, at kunsten er væk. Da denne artikel ikke findes online, vil jeg citere et par af de ganske provokerende passager:

“Kunstakademiet burde havde drejet nøglen om, den dag det ikke længere underviste i det klassiske malertekniske håndværk. I dag er akademiet befolket af ‘ kunstnere’, der ikke kan male, om så deres liv afhang af det. Typisk har eleverne ikke nogen interesse i at lære at håndværket, og selv de figurative superstjerner, der kommer ud fra akademiet, maler blot oven på et udprint.”

“Når nu malerteknisk kunnen åbenbart er passé, og der ikke er nogen egentlige akademiske krav, er det så i det mindste storslåede tanker, der bliver fostret på akademiet?”. Svaret finder hun i to afgangselevers forklaringer af deres kunst på Kopenhagen. Den ene taler om at værket ‘måske’ handler om kommunikation og om hvor svært det er. Den andens kunst handler om en skilpadde og om kunstnerens eget hus og katte.

“Til sammenligning: Hvis en færdiguddannet læge ikke kunne fjerne en blindtarm, hvem ville så hævde, at hans uddannelsesinstitution havde nogen berettigelse? SÅ JA, LUK endelig Kunstakademiet, eller sørg for, at der kommer substans tilbage i den gamle, engang hæderkronede institution!”

Dette indlæg blev udgivet i Debatindlæg. Bogmærk permalinket.